lørdag den 27. august 2011

Min lampeskærm

Vi har et skønt vennepar, der fornylig forærede os en pose aflagt tøj. Stadig MEGET stort til Mira, men man smider jo ikke bare ud ;) Det er altid lækkert at arve!! I denne omgang var der kun ét par bukser der ikke faldt i smag. Og det var ikke pga. stoffet, som vi ellers begge synes er rigtig fedt. Det gik bare ikke op i en højere enhed... Og så var bukserne der i en anden farve også, som vi bedre kunne lide...
Her ses de omtalte bukser :
De er (var) altså ret fede ;) Jeg nænnede slet ikke at gå af med dem..... Så i stedet klippede jeg benene af. Lagde kanten op, klippede taljeelastikken op og syede "voldsomt" ind med en rigtig fed lilla sytråd, pyntede med et par mine mange hjemmehæklede blomster og voila...

Et styks meget retro sengelampe. Jeg har ladet betrækket hænge løst over den eksisterende skærm, så den stadig er nem at skifte, men den sidder til. Jeg har som de skarpe øjne nok kan se, øvet mig, og er blevet noget bedre til det dersens hækleri, og har da også lige et eksempel mere på mine nyerhvervede evner :
I dag har jeg været på garn-shopping, så nu skal der skisme hækles igennem... Drømmer om et lækkert tæppe, men nu må vi se. Øvelse gør mester som man siger... Og om ikke andet kan jeg lave mine egne blomster til mine Layouts, det er da værd at tage med!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...