onsdag den 29. februar 2012

Jeg BESTOOOOD!!!

Yaaay! Så fik damen kørekort ;) og masser af ros fra motorsagkyndige... Så dejligt at jeg kan KØRE op og hente Magnus i eftermiddag. I dag Har han nemlig sidste dag i vuggestue, så ALT skal med hjem... Åh hvor er jeg glad! I får lige et billede fra da jeg var på glatbane...

tirsdag den 28. februar 2012

Jeg har fået Blog Award(s)

Blogland er et dejligt sted og være, - og fyldt op med skønherlige, givende, søde mennesker.
Jeg har de sidste par dage fået ikke mindre end 2 blog awards! - Dejligt dejligt...

Denne første award er fra søde Line. Line kender jeg fra folkeskolen, - og hun er en af de sødeste piger jeg kender. Hvis der er noget ondt i hende, så har jeg ikke kendskab til det :) Hendes blog er en lækker blanding af kreative indfald, og familiehygge. Tusind tak for awarden Line!

Denne anden award er fra Frøken Jensen, - som jeg selv har fundet rigtig meget inspiration ved, - og også nævnt tidligere. Det er dejligt at se, at hun også har glæde af at komme på besøg her hos mig! Også tak her!

Jeg er som sagt rigtig glad for de fine awards, men jeg smider dem ikke videre hverken i dag eller i morgen. Vi har gang i så mange ting herhjemme de næste par dage, så det må vente. I midlertid giver det dig/jer en mulighed for at nominere en blog, - måske din egen? Smid en kommentar med et link til pågældende blog, også tjekker jeg den ud :) Kravet er, at bloggen skal have under 100 eller 200 læsere, alt afhængig af hvilken award der bliver tale om.
Obs. Jeg har ikke tænkt mig at tage den første den bedste blog, så selv hvis I er søde og linke, er det ikke sikkert at pågældende blog får en award herfra ;)

lørdag den 25. februar 2012

Give away 2!

Bloggen er kommet på facebook, og jeg runder snart 15000 besøg...
 Så her kommer endnu en GIVEAWAY!!
Denne gang er det CoolStuff  der sponsorerer et GAVEKORT PÅ 200 KR.!
 CoolStuff har noget for enhver smag - Så her kan ALLE være med!
 Du skal følge bloggen her for at deltage....
Kommentar giver et lod 
Like Jeanne D'Art på facebook giver et lod
 Like CoolStuff på facebook giver et lod
Link om denne giveaway på din blog giver to lodder
I alt kan du altså samle 5 lodder.

LUKKET FOR TILMELDING
Jeg finder en heldig vinder d.20. Marts - Held og lykke :)


HUSK OGSÅ DEN ANDEN GIVEAWAY HER PÅ BLOGGEN 
SE DEN HER

torsdag den 23. februar 2012

Give Away!

Så er det sørme give away tid igen - og det kan vi lide!
Denne gang har jeg fornøjelsen af, at blive sponsoreret af
Jeg er så heldig at have flere smykker fra den lilla appelsin, i min smykkebeholdning, og jeg bruger dem tit! 
Der er noget for enhver smag!!! 
 "Den Lilla Appelsin er en webshop med et stort udvalg af smykker og accessories til konkurrence dygtige priser. 
 Endvidere har de eget design og SA Design som man ikke finder andre steder."
 
Du kan vinde dette fine stjerne tørklæde, og denne gang handler det om at samle lodder.
 Du tjener lodder således:
Smid en kommentar om at du deltager = 1 lod
Følg Jeanne D'Art bloggen via Google Friends eller Blog Lovin = 1 lod 
Link fra din sidebar eller lav et indlæg på din blog = 2 lod 
Like Den Lilla Appelsin på facebook her= 2 lod 
Like Jeanne D'Art på facebook her = 2 lod 
Find et smykke i webshoppen hos Den Lilla Appelsin der "er lige dig" 
og link til det i din kommentar = 5 lod
Du kan altså i alt optjene 13 LODDER
Husk at skrive i din kommentar hvor mange lodder du tager - og hvordan.
Trækkes d.15/3 - 2012 - HELD OG LYKKE!
Er lukket for tilmelding
 
HUSK OGSÅ AT DELTAGE I MIN ANDEN GIVEAWAY
SE DEN HER  

Mor er tisset.. Øh.. Tosset!

Der er også plads til grin i dag...

Vi fjoller... Vi er på gulvet. Vi fejrer torsdag og familie...
Før jeg blev mor vidste jeg ikke hvor naturligt tosset jeg er, men i dag er det åbenbart slemt, for jeg hører ikke andet ;-)

At sige farvel - igen...

I nat lidt over 01. måtte jeg træffe en frygtelig svær beslutning, og lod min dejlige hankat aflive.
Harley var min lille dreng. Han blev 6 ½ år. Da Harley flyttede hjem til mig, var han alt for ung til at blive taget fra sin mor, men hun ville ikke kendes ved ham længere. Michelle og jeg var alene dengang, og Michelle var en bisse på kun ét år.

Jeg er udemærket klar over, at det at sige farvel til sit kæledyr, for mange ikke er det samme som at sige farvel til sin forælder eller sit barn, men efter min bedste overbevisning, så kan det helt bestemt sammenlignes!! Harley var min første dreng, - selvom han ikke var min søn. Nogen katte er "bare" katte, og så er der dem, der har personlighed. ( Det er ligegyldigt hvilken art dyr vi snakker om her ) Ejerne vil tit sige, "Han/Hun er bare mere..." Harley var mere! Humøret er helt sort i dag... Vi måtte starte dagen med at fortælle børnene, hvad der var sket, og tårerne er ikke langt væk, hverken for dem eller os..

De "små" 2. juledag - Harley og Mira
Han var en stor mis... Og jeg savner ham allerede frygtelig meget. Trøster mig ved, at det nu er min farmand der skal kæmpe med hvide kattehår overalt, - og de 2 så noget helt specielt i hinanden. Det lærte jeg aldrig at forstå.
Jeg bad ham om at hilse...

Beklager dagens melankoli, det kunne ikke lige være anderledes.

tirsdag den 21. februar 2012

Kunsten at lave et navneskilt...

Jeg skal til Scrap i det Jyske d. 3. marts, i Ejsing... Og jeg glæder mig!
I den forbindelse har jeg lavet et navneskilt, så mine med Scrapsøstre kan genkende mig. Sidst jeg begav mig ud i en større scrapforsamling, havde jeg intet navneskilt, men derimod en lille Mira, - så jeg var nem nok at kende. Denne gang tager jeg en veninde under armen, og ikke "på" armen.
Jeg håber der er flere inde fra Scrapsisters der kommer med navneskilte, for jeg er simpelthen en dør til at huske ansigter og navne! (hvis du kommer og hilser på mig, så forvent ikke jeg ved hvem du er..., jeg MENER dør, når jeg siger dør)
Nå, men her er det så:

Jeg kalder stilen Vintage, shabby med et twist, - Det er vel ikke helt ved siden af?
Twine omkring, læder, bling, splats, gesso, stickels og distress.

Kommer du til Scrap i det Jyske, eller skal du til andre conventions?
Og har du et navneskilt? - Smid gerne links, jeg vil gerne se dem :)

Vinter smuk baby

Mira er blevet 8 måneder.. Hun vejer ikke mindre en 13 kilo! Så der er gods i min baby. Dejligt at der er så stor forskel på mine børn. Michelle er så tynd at hun, på trods af sine 7 år, kan bruge Miras bukser som shorts (bare til sammenligning)... I går hentede vi Allan og Michelle og på vejen tog jeg dette billede. Synes hun er så smuk at jeg mister pusten!

søndag den 19. februar 2012

DIY - Få styr på din maskintape!!

Jeg har set mange hænge deres tape eller bånd op på binde. Smart, men den mulighed har jeg ikke ved mit bord... Billedet siger vidst det hele...
Køkkenrulle holder... Det er ikke alle mine tapes der er brede nok til gå ned over stangen, men det er heller ikke nok med én til mig, så jeg vil på jagt efter en smallere udgave :)

Lagkage og et herrekort

Min ældste bror bliver i dag 21 år... Tillykke igen igen ;)
Da han havde booket sin kalender godt op, besluttede vi at fejre ham i onsdags, - og jeg havde i den anledning lovet at lave ham en lagkage. Jeg har kun leget ganske lidt med fondantkager, men øvelse gør mester, (og jeg trænger til øvelsen!) Her er resultatet:

Han skulle også have et fødselsdagskort, så det blev til dette, - Mit aller aller første herrekort:
Billedet blev taget, så lyset er lidt sjovt, billedet er skævt, - men ellers er der ikke så meget at sige :)

Valentine Love

Jeg er bagud på bloggen, - men synes alligevel I skal have lidt stemnings billeder fra min valentines dag.
(Det næste indlæg kommer til at handle om fondant kage og et kort, så hvis du er træt af sukkersød romantik, kan du bare springe op ad siden ;) )

Min dejlige kæreste kom på Valentines dag, hjem fra arbejde, med røde roser, lækre bøffer, smil og overskud.
Efter en dejlig aftensmad bød resten af aftenen på sofa hygge, chokolade, gravad laks med rejer og kaviar.
Jeg ser ikke på valentines dag som en dag hvor jeg SKAL forkæles, - men hvor er det lækkert at blive det!

Og han er bare SÅ god til at forkæle!! Ham har jeg været heldig med :)

Blev du forkælet på valentines dag?

Brud med slag i..

I dag drog jeg ud i verden, med en lille brud, en mekaniker/bil og et stk. Tyk tigerdyr... Men dog uden mit elskede kamera... For hvor pokker er det nu jeg har lagt laderen??!!! Nå, men inden dagen var omme havde vi tæsket en tønde, spist fastelavnsboller og hamstret snolder i massive mængder! Glædelig fastelavn derude, og tillykke med fødselsdagen til min ældste bror. Han fylder magiske 21 år i dag ;)

tirsdag den 14. februar 2012

Jeg har Smashet...

Nogen af jer kan måske huske mit Smash! køb... Nu har jeg også indviet den.

Her ses et par sider godt inde i bogen.

Den aller første side...

Den aller sidste side -

Og lidt "tæt på"...
Jeg har måske ikke fået så meget ned på siderne, men hovedet er kommet af med en masse.
Ingen tvivl om at Scrap virker som meditation på mig.

Smasher du også, - Og er det "bare" hygge for dig?

mandag den 13. februar 2012

Washi tape Layout

Karina fra Scrapsisters, har lavet en udfordring til os alle sammen, der hedder "Lav et Layout med Washitape"
Når tiden er gået, bliver der trukket  lod blandt alle bidrag.Vinderen får lidt washi tape :)
Hvis du kunne tænke dig at lege med, så følg linket her.
Jeg har leget med, - og her er mit bidrag:

Jeg er vild med det. Jeg synes jeg har fået mange fine detaljer med.

Min journaling kører i kanten. Jeg har syet med grønt broderigarn. Jeg har brugt mine punch-outs fra min border, til at lave lidt konfetti, det sidder over billedet til højre, og under til venstre.

Er I med på udfordringen?

I dag (om halvanden time) skal jeg til køreprøve...Satser på at det går godt :)
Glædelig mandag - og til dem med vinterferie, så nyd den!

fredag den 10. februar 2012

Smukt, - Hvem bestemmer?

Ja, hvem har lov til at fortælle dig, hvad der er hot, og hvad der er not?
Hvad er smukt, og hvad er det modsatte... Hvem præger dine meninger om skønhed?
Her på bloggen, bestemmer jeg ;) - Og det her ER smukt for mig:

Bogbinderiet, - min fars, inden det forsvandt. For mig er skønheden i disse billeder, følelsen af at røre genstandende, som jeg kender så godt. Lugten af dem, - selv støvet der har lagt sig, for jeg kender årsagen, og jeg kender historierne der knytter sig til. K.D. er min fars initialer. Pressen med initialer stod på mit værelse da jeg var barn, - midlertidigt bevares, men det gjorde den!
Jeg har et utal af minder om disse maskiner.

I øjeblikket sidder jeg og sorterer i disse og lignende billeder,.. vælger og vrager. De skal i det førnævnte minialbum, - og det er sund proces for mig, kan jeg mærke. Måske triller der en tåre i ny og næ, men mest er det med et smil på læberne, at jeg genkalder mig detaljer uden for billederne.

Skønhed er et "smukt" begreb, - og nu blev du måske lidt klogere på det, set med mine øjne... Måske en anelse mere forvirret. Glædelig vinterferie der ude :)

onsdag den 8. februar 2012

Sættekasse til salg (original)

Jeg har arvet 2 skønne sættekasser... Og da jeg ved, at jeg ikke kommer til at bruge begge, sælger jeg den ene.
Den ER original. Min far havde den i sit værksted. Den er antik, og den er STOR!

84 cm * 53 cm
Den kan afhentes i Randers eller overbringes til Scrap i det Jyske.
Prisen er 450 kr. eller højeste bud derover.

lørdag den 4. februar 2012

Min far var bogbinder

Min far var Bogbinder, udlært med topkarakterer og fik under uddannelsen tilkendt et legat for særlig flid. Han elskede bøger, og han elskede sit håndværk!
De sidste 6 år af sit liv, arbejdede han som buschauffør, fordi bogbinderfaget døde ud, og hans krop klarede ikke de mange tunge løft længere. 
Men det var altid bøgerne for ham.

Hjemme havde han sit eget bogbinderværksted ( han arvede et halvt efter sin gamle mester) 
og nu når farmand ikke er her længere, skal værkstedet heller ikke være det. 
Det meste forsvandt i dag.... Jeg synes det er hårdt. 
Lugten i værkstedet har ændret sig, og jeg kan stadig se ham stå ind over arbejdsbordet. 
Nu er bordet snart væk... 

Far ville sætte pris på, at alle hans ting kom hen, hvor der blev sat pris på dem. Og det har vi sørget for... 

Det hele stod som han havde forladt det... 
Jeg har taget en serie billeder, som jeg vil bruge til et minialbum. 

Nå, men midt i melankolien, er jeg også ved at bage boller med børnene, så det vil jeg fortsætte med.

onsdag den 1. februar 2012

Som nævnt i det tidligere indlæg, fik jeg denne award:


Jeg skulle sende den videre til 5 inspirerende blogge, 
- der hver især skulle have mindre end 100 følgere.
Jeg har været på blogrundfart, og valget er faldet på disse besøgsværdige blogge:






Hvis de nominerede tager imod awarden, skal de give den videre til 5 andre med mindre end 100 følgere. 
Jeg håber selvfølgelig de bliver glade for den, og at I andre vil kigge forbi dem :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...