mandag den 30. april 2012

Et stjerne Layout

Nu får I lov til at se, det 2. Layout jeg lavede i lørdags. Dette Layout kom helt af sig selv... Det tog 4-5 minutter, - og det var det. Normalt når det kreative "bare kommer" af sig selv, så ligner det som man altid laver, - eller i hvert fald, giver det en god idé om stil. Dette Layout virker helt modsat, - for det er simpelt og rent, og slet ikke hvad jeg normalvis ender op med.

Men jeg er alligevel ret vild med det... og hvem ved, - Måske bliver det her, den nye stil for mig ;)

I dag skal jeg til lægen... Mira fik stukket en finger i øjet på mig igår, og det har været ret irriteret lige siden. Imorges kunne jeg så næsten ikke se, og det er voldsomt rødt og hævet... Er spændt på om jeg skal have en klap for øjet, - det er næsten synd det ikke er fastelavn så.

Skøn dag til jer derude, og husk for sulan da min total lækre giveaway!,

søndag den 29. april 2012

Scraphygge vol. 2

Jeg var så heldig, at være i rigtig hyggeligt scrap-selskab i går,  nemlig 2*Heidi. 
Og ikke mindre end 2 dejlige hunde, som dog desværre ikke har en blog jeg kan henvise til...;) 

Mit mål var 3 LO. Men jeg blev kaldt hjem før tid så det blev kun til 2. 
Så de magiske 3 på en dag, lader vente på sig, for det har jeg endnu aldrig prøvet.
Ja, godt nok fik jeg ikke de 3, men de 2 jeg immervæk fik lavet, er jeg til gengæld så glade for, at jeg har problemer med at vælge, hvilket et af dem, I først skal se. 
Det ene er "mig" som det "plejer", det andet kom af sig selv, og ligner ikke "mig". 
Gæt selv hvilket et af dem, dette er:
Det bugner med små detaljer på dette Layout, og selv om jeg havde lovet at forsøge mig med INGEN splats og INGEN splitflag, ja, så kom begge dele i allerhøjeste grad med på papiret. Det er første gang i flere måneder, at jeg har mønsterpapir som baggrund, og det er forøvrigt MME. 

Idag står den på konfirmation, - men ved endnu ikke om jeg kommer afsted, for min lille datter er blevet syg med en rigtig grim lungebetændelse. Synes hun er kvikket lidt op, men vil ikke tage noget for givet. Vi får se.
I morgen kommer det andet Layout fra scrap-hygge-dagen - men hvis du gerne vil bruge 2 minutter længere på bloggen, så er der jo min farveglade giveaway, du kan deltage i ;) ;) 


fredag den 27. april 2012

Sisters - et Layout

Jeg deltog i, den altid hyggelige, scrapklub, på scrapsisters i går aftes. Jeg havde et lo der lå og drillede mig, men med lidt hjælp fra mine medsøstre, fik jeg styr på det. Ikke så meget snak omkring det, - her ser I resultatet :

Der er ikke sparet på mønsterpapiret - og stjerner er der også nok af.

(Intern snak : Resultatet af nyfunden viden om; gyldne trekanter, snit, visuelle firkanter, hundeembossing og rart- for- øjet - begreber ) Til jer der ikke har deltaget i Scrapsisters.dk s Scrapklubber, så spring med på vognen. Det er SÅ hyggeligt :)

tirsdag den 24. april 2012

Layout - I wanna run to you

Som nævnt i går, lavede jeg mit eget mønsterpapir, - og brugte det senere som baggrund til et LayOut. Det er holdt meget simpelt, fordi der "sker så meget" på netop baggrunden, og jeg ville gerne holde fokus på billedet. Det er faktisk gang jeg scrapper et billede i dette format, og det er helt bestemt noget jeg snart skal gøre igen!
Billedet forestiller Magnus, der løber mod Allan og Mira. Det blev taget for godt en måned siden, og er blevet vist på bloggen et par gange. Jeg har sat det på en fotomatte af grønt karton for at lave en mild, men stadig markant overgang. Jeg synes selv resultatet er blevet dæmpet, elegant, sjovt og perfekt til billedet. Jeg er helt bestemt tilfreds!
Her er lidt detaljer :
Jeg har også gang i et andet Layout, men det fungerer ikke rigtig endnu, og der bliver desværre ikke tid til at være kreativ for mit vedkommende i dag.
Håber I nyden solen og fuglefløjtene derude :)

- Out -

mandag den 23. april 2012

DIY - Lav dit eget mønsterpapir

Som tidligere nævnt skulle jeg på scrapdate i dag, men sygdom kom desværre i vejen. Men derfor kunne kreabordet godt kalde på mig alligevel.
Her er jeg gået i gang med at lave min egen baggrund vha chevron template, hjemmelavet chevronstempel, dims med huller, (slår mig selv i hovedet, fordi jeg ikke kan komme i tanke om hvad det hedder!) og en masse forskellige farver/nuancer distress ink. Jeg har faktisk i skrivende stund, netop færdig gjort mit LO., så det kan I se imorgen.

At scrapdate...

Jeg har en scrapdate i dag, med altid skønne Heidi. - Det er så fedt at være kreativ sammen med ligesindede! Man får (jeg gør i hvert fald) boostet sin kreativitet og får masser af ny inspiration. Heidi og jeg har meget forskellig stil, men der er dog nogen små elementer af ens smag, så det er vanvittig spændende, at se hende bruge de samme ting som jeg selv kunne bruge, men på en hel anden måde. Det er fedt at vores udtryk er så forskellige. Oven i kreativhatten, så er det altid lækkert med godt selskab - Og jeg glæder mig som et barn til juleaften, for det bliver helt sikkert hyggeligt! Det eneste jeg gruer for, er vækkeuret i morgen tidlig, for hvis det går som sidste gang jeg scrapdatede Heidi, så kommer jeg sent hjem... Alt har jo som bekendt sin pris. I disse minutter sidder jeg og printer billeder, som måske får plads på et LayOut senere i dag/aften.

Jeg tror at der allerede er ved at danne sig et lille lo. i hovedet på mig, men om det kommer på papiret i aften, vil jeg ikke garantere for. Det er blandt andet dette billede, jeg er meget stolt af at have taget, der nu er kørt gennem printeren :
Jeg håber  I også får en dejlig aften derude. Og husk forresten min giveaway, - find den i sidebaren.
- Out -

lørdag den 21. april 2012

Giveaway - Den Lilla Appelsin!

Giveaway i samarbejde med 
DEN LILLA APPELSIN
Så blev der igen mulighed for at vinde en lækker lille ting 
fra Den Lilla Appelsin! Denne gang kan du vinde et sæt rigtig fede øreringe, nemlig disse:


Du skal ikke stå på hovedet eller noget andet voldsomt. 
Jeg synes du skal kigge forbi Den Lilla Appelsins netbutik og se de utrolig mange lækre sager hun har!
Det er moderigtigt, og til at komme til for små penge.

Kravene for at deltage i konkurrence er små, og lette at overkomme:
 1 lod for kommentar med navn og e-mail herunder
1 lod for at linke til denne konkurrence fra din egen blog

Hvis du har en facebook konto, så vil jeg opfordre dig til at "like" Den Lilla Appelsin . Det er der man får de bedste tilbud, når de er der, og der er til tider også konkurrencer der bestemt er værd at deltage i!
Ydermere er der på facebook i øjeblikket dette : LAGERSALGEVENT man kan deltage i, hvis man bor i nærheden af Randers. Dem uden facebook skal selvfølgelig ikke snydes for muligheden, for at deltage i Lagersalget, så for jer er oplysningerne her : 

"STORT LAGERSALG HOS DEN LILLA APPELSIN!
Der skal ryddes op i vores lager, så derfor er der nu mulighed for at gøre en super god handel!

Lagersalget afholdes tirsdag den 24 april fra kl 15-20.

I må meget gerne dele begivenheden med jeres venner!

Vi glæder os til at se jer den 24 april!
                                                    Vorup Kirkevej 55, Randers, Denmark

Venlig hilsen Den Lilla Appelsin"

Jeg håber I er mange der gerne vil deltage i konkurrencen, der afsluttes d.10. maj, som jo allerede er lige om hjørnet. Og for jer uden huller i ørerne... Så hæng i, der er snart en anden konkurrence på vej til jer.  

fredag den 20. april 2012

Når der er stille på bloggen leger musene på bordet?

Føler I jer forsømte? .... Jeg har holdt en anelse fri den senere tid... og jeg tror I kan klare jer uden mig ;)
Jeg har fået trukket vejret lidt, fået lidt styr på min computer, der bare vil være en drillepind, - og min familie har fået lidt ekstra mor i de sidste par uger. Vi har hygget har vi! Og anledningerne har vi opfundet hen af vejen.
Weekendudflugter og rod der fik lov til at være rod - Lækkerligt!
I den forløbne weekend var vi blandt andet på Kalø, - fordi vi alligvel var i nærheden Skanderborg, og fik lyst til en is, og der er da en isbod ved Kalø!... De bedste ideer kommer som regel på de mærkeligste
tidspunkter!

Da vi efter lang tids kørsel parkede vognen på P-pladsen, kom vi i tanke om, at klapvognen stod hjemme i garagen, så Mira måtte bæres HELE vejen. Det var faktisk det hårdeste, for min lille Mira, vejer 14 kilo på trods af sine kun 10 måneder, - Som at slæbe i stor sæk kartofler, når det er længere tid ad gangen.

Men ud til ruinen kom vi. Med lange arme, og Magnus med lommerne godt proppede, med sten, skalder og muslinger. Michelle lidt træt, men ellers ved godt mod!

Her ses et øjeblik der udefra. Mira er strategisk blevet placeret på græsset, så vores arme kunne "trække vejret". Jeg ville ønske at jeg havde haft mit kamera med, men sådan er det med de der impulsive ture. Vigtigst er det, at ungerne fik en masse ud af turen, og det gjorde de :)


tirsdag den 17. april 2012

Vinderen er .........

Så blev vinderen fundet. Jeg arbejder på lånt computer, så derfor gør vi det lige lidt hurtigt.
Vinderen er mor, - og har denne blog. Hun hedder Anna! Så stort tillykke til dig!

Jeg hører fra dig på mail (find den via fanen "contact")  inden d.25., ellers trækkes der en ny vinder.

Tak for deltagelsen alle mand kvinder :) Der er lagt i støbeskeen til flere giveaways, så bliv endelig hængende :)

mandag den 16. april 2012

Undskyld undskyld

Trækningen af giveaway er forsinket, som den hurtige nok har opdaget. Livet kom i vejen... Jeg vender stærkt tilbage med en vinder imorgen :)

søndag den 15. april 2012

Opdateret kæreste billede

Vores 5 års dag forløb fantastisk! Børnene blev passet af min mor, og vi drog mod himmelbjerget, i lækkert vejr, og med højt humør. Vi kom helt til tops, og nød den dejlige udsigt, nød atmosfæren og kørte videre.... Vi spiste lækker mad på Linå Kro, drak varm kakao på MacDonalds, ud fra hurtig indskydelse... Spontanivitet - mums!
Egentlig ville vi have været i bio, men da vi kom så langt, gik der 2 timer førend næste forestilling, så det blev BlockBuster og 5 film i 7 dage ;) vi så 2 film på sofaen førend vi gik glade og trætte i seng. Hyggelig og Romantisk dag! Og vi fik oven i købet lavet er nyt kysse billede/ inspireret af billedet i det tidligere indlæg. En anelse corny nev jeg synes det er et fedt billede ;)

lørdag den 14. april 2012

5 års fast og øm Kærlighed

I dag er det 5 år siden, at Allan og jeg, officielt blev et par. Vi har været bedste venner siden jeg var 15 år gammel, så vi har kendt hinanden i 10 år... , og det lå helt bestemt i kortene, at vi skulle falde pladask for hinanden. Det har været 5 dejlige, hårde, intense år, med op og nedture. - Som I alle andre forhold!

Dagen skal fejres med en tur på Himmelbjerget, spisning på en gammel kro og en tur i biffen. - Makeuppen er lagt, håret er sat, tøjet er på... Vi drager snart på tur - Skønt! men inden jeg drøner videre, skal I lige se et billede, der er 5 år gammelt.
Unge og ny forelskede - Det er vi stadig ;)

I morgen bliver vinderen af min giveaway fundet... Og så kommer der nok snart en ny også!
Håber I alle sammen får en dejlig dag!
- Over and out -

onsdag den 11. april 2012

Der blev scrappet lidt i påsken....

Efter kørekortet er kommet i hus, har vi ikke siddet hjemme særlig længe af gangen, - der er snart blevet kørt 4000 km... Tja, vi har hygget os ;) Skønt, - Og hvordan har det nogensinde kunne være anderledes? Nå, men på trods af at det virkelig har været hyggeligt (og dyrt) så har det ikke ladet meget plads til min hobby. Dagene går jo hurtigt. Jeg kom til at lide af frygtelige scrapstinenser, så en dag i Påsken blev alt legetøjet fundet frem, og jeg fik *jubiii* lavet et LayOut! - Det skal selvfølgelig være med inde ved Scrapsisters, der holder 4 års fødselsdag. Er du med? :)




Jeg synes mit LO. blev ret fedt, og så er det endda med hele 2 (TO) billeder. Igen! Det volder mig stadig en masse problemer at få rokeret det hele på plads, når der er mere end ét billede, men øvelse gør vel mester :)

Nu vi snakker mærkedage (Scrapsisters fødselsdag)  så har Allan og jeg 5 års dag på lørdag... Er spændt på hvad der skal ske.

Husk min giveaway hvis du ikke allerede er med. På linket i giveaway indlægget,(du finder i sidebaren) kan du se hvor mega mange øreringe der er og vælge mellem :)

tirsdag den 10. april 2012

Ny tattoo !

Så fik jeg min tattovering i dag... Det er nr 3 i rækken og jeg er lykkelig over resultatet.. Nu skal såret bare falde, det kan næsten kun gå for langsomt!

onsdag den 4. april 2012

Skal vi lege træ?

Påskeferie og frihed i form af bil og (stadig nyt) kørekort. Det skal nydes og det er allerede blevet udnyttet groft! I forgårs kørte vi ud i det blå, endte omkring Skanderborg, inviterede os selv på kaffe i Hvide Sande og fik aftensmad i Ringkøbing.... Dejligt med en kæmpe familie :) I går tog vi på tur til energimuseumet ved Tange. Det var super hyggeligt med picnic og tossestreger. Og museet i sig selv er jo fantastisk for børnene.
På et tidspunkt gik ruten gennem lidt skov med flere træstubbe... Så SKAL man lege træ, og som mor gik jeg selvfølgelig i spidsen.. De andre sprang med på ideen og så grinte vi lidt af det inden vi rendte videre på opdagelse :)

Se vores fine billeder - Og HUSK min giveaway ;) 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...