lørdag den 22. september 2012

Us3!

Jeg havde de bedste scrapintentioner for de forløbne dage, men en ordentlig omgang influenza, har fået sat de fleste af dem til vægs. I onsdags startede jeg på et layout, og det har jeg først fået nørklet færdigt i dag, - og jeg ved ærlig talt ikke, om det er helt færdigt endnu. I må i hvert fald ikke se det lige nu! Men, - så er det jo godt, at jeg stadigvæk har flere layouts på lager, som I stadigvæk ikke har set.

Først vil jeg gerne vise jer et layout, med et gammelt billede... Gammelt, er i dette tilfælde 3½ år ;) 

Billedet er taget på Randers Central Sygehus. Øhm... På gulvet, for at det ikke skal være løgn.. Historien er som følger: Min yngste lillebror fik knust sin ankel under en rugby kamp. Han blev hentet i ambulance, og det stod hurtigt klart for lægepersonalet, at det var en størrere operation der skulle til, for at få ham på benene igen. Min lillebror var på dette tidspunkt kun 14/15 år gammel, - og min mor var meget stresset! For samtidig lå min farmand på Hospitalet i Århus, i forbindelse med sit 1. kræftforløb. Da dette billede blev taget, lå Malik i hospitalssengen, og ventede på operationstid. Jeg var nødt til at underholde Michelle og Magnus, så det blev til noget billedpjat, - nok ligeså meget for selv at abstrahere fra Maliks voldsomme smerter, og bekymringer omkring min far.

Jeg har brugt woodgrain karton fra studio calico. Det er TOTAL lækkert papir, med træstruktur præget ned i. Igen har jeg farvet modeling paste og brugt en af mine dejlige templates. Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst har lavet en megasplat, så det kom der også med. Min fotomatte er et Heyday Papir med træmønster. Jeg havde fejlstemplet på det, i forbindelse med et tidligere projekt, men her synes jeg at det giver et cool udtryk, at der er lidt stempelværk under billedet. Top og bund på matten har fået et stykke washi tape. Takkerne i kanten på selve billedet, er stemplet med en legetøjsbil. Matte og billede er sat oven på et stykke trådet stof.

Her er et close-up af mit bil aftryk. Her ses det også, at jeg har ridset en kant, et par millimeter inde på mit foto. Dette har jeg gjort i fri hånd, med et prikkeværktøj, og det er i øvrigt noget jeg ofte gør.

Under billedet har jeg sat teksten "Smile often". Jeg synes det passede super godt til historien bag billedet. Mine thickers var oprindeligt grønlige, men jeg har trykket dem ned i min stazon, således at de blev sorte, med et grønligt skær.

Jeg synes mit layout har fået et romantisk udtryk, på grund af de hvide tråde, de pastelgrønne blomster og de fine halvperler. Love it!

7 kommentarer:

  1. Lækkert lo og sjovt at høre historien bag trods det måske ikke var meget sjov op til billedet.
    er altså helt vild med din stil, kan godt li at der sker en hel masse på sine los. og så er det alligevel enkelt. du er god til at bruge en nasse detaljer og nogle virkemidler der bare fungere :)

    SvarSlet
  2. Super flot! Lækkert med de små, fine detaljer :)

    SvarSlet
  3. Lækkert layout. Flot med det grønne område.
    God søndag.

    SvarSlet
  4. Rigtig flot Lo, sikken en historie....du se ud til, at du kunne skjule dine bekymringer for børnene.

    Rigtig god bedring med influenzaen :)

    SvarSlet
  5. Lækkert layout. Sjovt billede, taget på gulvet =D
    Og så det jo spækket med detaljer.
    PS. Det er vist meget godt du ikke er en mand =D

    SvarSlet
  6. Super LO. Du har bare en fed stil. Er vild med den der legetøjs bil kant :-)

    SvarSlet
  7. God historie at få dokumenteret - og I ser alle tre supersøde ud - trods den alvorlige situation. Håber det gik godt med brormand bagefter - det lyder jo ikke rart. God bedring - hvem kan ikke løbe ind i noget sygdom i denne kølige årstid.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...