Da min farmand var så syg, at han ikke selv kunne læse, bad han mig læse højt for ham. Jeg læste om Zeppelinernes storhedstid i Illustret Videnskab Historie. Han sad og sagde "er det ikke spændende?!" Med glans i øjnene, selvom han måtte kæmpe for hvert enkelt ord, der skulle ud af hans mund. Jeg kæmpede for at få mine egne ord ud, uden at få lyden af gråd med. Det var så intenst, at læse for ham, når vi begge vidste hvorfor jeg gjorde det, og at det kun var et spørgsmål om tid, inden han ikke længere kunne være her. Vi kom igennem artiklen,om luftens giganter, og aftalte, at når han fik samlet lidt kræfter, så ville han gerne høre en anden artikel også. Den omtalte anden, handlede om vikinger.... Den nåede vi aldrig.
Det er i dag et år siden, at vi sad sammen og delte dette specielle øjeblik. Det er ubegribeligt og urimeligt! Jeg bad min mor gemme magasinet, så jeg engang med tiden kunne få læst den sidste artikel for min farmand, men på trods af mange intentioner om at gøre det, har jeg endnu ikke fået det gjort.
Åh...jeg var en af de mange der fulgte med på din blog sidste år, og fældede en tåre sammen med jer. Det er hård kost at miste sin far i sådan en ung alder og jeg føler med dig. Godt at du tænker positivt og kan scrappe alle de gode og hyggelige stunder. Tanker herfra...
SvarSletDet lyder virkelig som en speciel stund. Godt at du fik den med. De minder der er så svære, er samtidig meget nære. Jeg ved du mange dejlige minder, og at du er god til at scrappe dem, og få ord på dem. Masser af varme og positive tanker til dig.
SvarSletKnus
Åhh bliver helt rørt...
SvarSletFulgte dig jo herinde da din far blev mere og mere syg,
og måtte forlade jer, og hvor er det bare smukt du kunne
gøre det her for ham, og her et år efter kan sætte så
flotte ord på jeres oplevelse sammen....
Du har et hjerte af guld og jeg synes det smukt det du har
gjort for ham og den måde du tackler sorgen på...
Kæmpe trøstende tanker og knuzz fra mig til dig..