mandag den 1. oktober 2012

Love you

Jeg har forelsket mig i neon. Det er en aldeles stigende tendens, - og trenden har spredt sig til mine scrapsager. Yaay! Jeg har været på jagt i gamle penalhuse, for at finde overstregningstusser. Rodet i mine sysager for at finde en pink stofpen., og anskaffet mig sværte i neon. Sørme og mine gemmer, ikke også husede en 3d pen i  pink! (Og jeg har fået lavet fede neon negle i dag)
Neon-farver kombineret med lidt lækker inspiration fra washi-weekend-kurset på Scrapsisters., resulterede i dette skønne layout:

Motivet er Mira. Min Matte er et cover-a-card stempel. Jeg har lavet yderligere et lag på min matte, vha. maskingtape, i en lækker gul kulør.

Billedet har fået en pink kant, og et stykke gul mønsterpapir som baggrund. 3 washi-klips i fede farver, giver lidt spil til mit layout. Doilyen giver igen lidt ro, og fjeren passer perfekt  ind, - samtidig med, at den leder opmærksomheden hen på lille Mira.

Close up af mine feine klips. Her kan man også ane den gule washitape under doilyen.

Titlen er "Love You", og disse bogstaver er transperante, det giver en lækker effekt. Min sytråd var hvid, men efter en omgang med føromtalte stofpen, blev den fin lyserød. Jeg har endnu ikke en gul mist, så mine gule splats, er lavet ved hjælp af maling tyndet voldsomt op med vand, - de er således "slasket" på med en ganske almindelig pensel. Farven er en smule off, - men effekten er ganske god, og de skulle være der!

Her sidst et blik på de fine neonfarver. Jeg har skabt opmærksomhed for mine små stemplede clusters, med en lille resinblomst og en lille bling.

Jeg er super glad og tilfreds med mit layout! Og imorgen står der scrap på programmet igen, denne gang med 3 skønne quinder. Jeg glæder mig!

2 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig også. Og det er bare vildt lækkert. Det neon er bare wauw

    SvarSlet
  2. Skønt lay out og jeg er vild med dine neon-detaljer

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...