torsdag den 26. januar 2012

Blomkålssuppe

For nyligt lavede vi herhjemme "Blomkålssuppe", jeg havde ikke hverken hørt om, eller smagt det før. Men det blev en bragende succes, og jeg manglede ikke kød, selvom vi spiste det som en hovedret. 

Ingredienser: 
1 Porre el. 1 løg (eller begge)
evt. 2 fed hvidløg
10 g smør el. margarine
krydderbuket, fx. estragon, salvie og persille
1 l. hønse - eller grøntsagsboullion
1 knsp revet muskatnød
salt og peber
1 stort blomkål
evt. ½-1 dl fløde 
3 spsk klippet persille el. purløg
Tilbehør : Flute

Skær porren i fine ringe eller hak løget. Svits porre/løg og evt. hvidløg i smør, uden at brune det. Tilsæt krydderbuketten. Hæld bouillion ved og tilsæt muskat, salt og peber. Skær blomkålen i små buketter og kom dem i suppen. Tag ca. 1/3 at blomkålsbuketterne op efter 5-10 minutter. Lad suppen koge i ca. 20 minutter, indtil det hele er meget mørt. Fjern krydderbukketten og blend suppen. Tilsæt evt. fløde og de blomkålsbuketter du fjernede tidligere. Smag til og drys med purløg eller persille.

Jeg lavede brødcrouttoner og serverede til, og det blev virkelig lækkert. Retten fungerede fint som hovedret, men ville nok især være god som en forret, så er denne potion dog alt for stor ;) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...