Dagen er indtil videre gået med endnu en side til min dagbog. Michelle tegnede hende selv og jeg den anden dag, og det skulle da med i min dagbog. Efter masser af leg med glimmermist, embossing og hero art stempel, endte jeg op med min første januar side. Det bliver side 2/2. Side 1/2 er under konstruktion ;)
Michelles tegning er kommet i ramme. Biograf billetter fra d.1/1-11, skulle selvfølgelig også med.
Close-up af min embossing leg. Dette er forresten også første gang, jeg rigtig splatter. Under mit tag er der journaling på strips. Teksten følger (selv sagt) rækkefølgen ;)
Når nu jeg sad og hyggede mig, ville Magnus på 20 måneder også gerne være med. Så han fandt sig et stykke papir, og min guldsværte. Da han blev træt af det.... (40 sek. senere), gik vi på skattejagt i min fiskekasse. Han har selv valgt alle tingene, og selv bestemt hvor de skulle. Hjulpet med at lime, og han var så stolt, da han viste det endelige resultat frem!
Lige nu er jeg ved at redigere lidt i billedet, så det kan komme med på side 1/2 for januar.