fredag den 9. december 2011

God rejse Farmand!

Kære lille farmand
Dette blev dagen, hvor vi alle skulle tage afsked. Det blev en dag med tårer, og i din ånd, også smil og glade sange. Jeg havde farmors ring på i kirken, for din skyld. Du ville have sat pris på det, det ved jeg. Kirken bugnede af mennesker og blomster... Var vi 120? Flere måske..? Det var nogen virkelig smukke sange du havde valgt, og jeg forstår din besked. Fremad og op. Du skulle videre. Ingen frygt, ingen sorg... En rejse, - Bare videre. "Dejlig er jorden", "Livstræets Krone", smukke sange ja. Jeg har ikke sagt farvel til dig, men vi ses.
Jeg så dig i kirken. Ligesom du lovede mig det for ca. 2 uger siden, var du i kirken. Du forsøgte at gennembryde den blyindfattede rude, - Du skulle videre, men ville lige have det sidste med.
Sådan så du ud...

Okay, Måske var det ikke dig... Men ellers pudsigt. Vores sommerfugl, - Din yngling. I kirke til din bisættelse. Vinterstorm og D.9. december... Og du lovede det!
Smukt var det i hvert fald, og det trøstede mig. Tak <3
Du grinte stadig af, at jeg som barn troede, at du kunne trylle. , Du kunne gøre dig selv usynlig.- Lille Farmand, det tror jeg stadig! Det vi 2 havde, var helt specielt. Vi kunne snakke om alt, og i mange timer ad gangen. Vi delte så meget, og du har givet mig kyndige kundskabs gaver, jeg lover at passe på dem. Jeg elsker dig farmand, og jeg forstår dig. Vores samtaler fra nu af, og frem, må blive uden ord, men din mening tæller stadig.
God rejse!

7 kommentarer:

  1. Så smukt!
    Knus til dig fra mig, som endnu har en far (på 85 år)

    SvarSlet
  2. Det er godt, at I er kommet gennem dagen på en god måde.
    Kan du ha' en god weekend.

    SvarSlet
  3. Smukt skrevet
    Smukt at du kan finde det positive i sorgen
    Knus

    SvarSlet
  4. Åhh hvor er det smukt og rørende..
    Det lyder til du har haft en smuk oplevelse
    med at sende din far videre til et sted uden
    smerter, sorg og bekymringer...
    Rigtig flot skrevet....

    Rigtig god weekend til dig og dine kære..

    SvarSlet
  5. Meget rørende afskedsbrev du har skrevet til din far. så meget kærlighed du har med. Smuk afslutning på en smuk dag
    Knus Lonnie

    SvarSlet
  6. Sikke en smuk afslutning og meget smukt og rørende indlæg. Sikke stor en kærlighed. Kh Bettina

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...