tirsdag den 29. november 2011

Mit kæreste interiør...

Jeg sad og faldt helt ind i mig selv... Studerede mine ting, og kom til at tænke på, hvor nemt jeg tillægger mine ting personlig værdi. Min mor har ikke samme problem, tværtimod, og min far har altid været en samler.

Jeg kæmper imod mit samler-gen, og jeg gør det ved at tænke over hvilke ting, jeg virkelig VIRKELIG er glade for. Jeg har 2 stk. interiør, jeg gerne vil vise jer... Så håber jeg at I kan forstå min begejstring.
En gammel radio... Den fungerer upåklageligt... Der er lys i midten når den er tændt, og bag på kan den tage kassettebånd. Den spiller HØJT, det er kvalitet når det er bedst både måden træet er behandlet på, lyden og signalet. Jeg købte den for et halvt år siden via facebook, og gav 75 kr. for den.

Kender du Paul Sinus? Han er en tysk kunster, jeg faldt over på QXL for 2-3 år siden. Jeg forelskede mig i et af hans værker, og fik overtalt kæresten til, at vi skulle prøve at forhøre os på det. Vi var dog for langsomme, for det var desværre solgt da vi fik kontakt. Vi skrev et par mails frem og tilbage, også tilbød han, at male et lignende kunstværk til os, for samme pris...
Jeg er VILD med det, og vi fik dem leveret fra det sydlige Tyskland med privat fragtfirma, lige til døren. Der medfulgte ægthedsbevis og vi følte vi havde skudt papegøjen. Omsat til kroner kom vi vist nok af med 1200. Jeg synes stadig det er nogen af de bedste penge jeg nogensinde har givet ud, også er det jo egentlig, som det skal være... Hvis du ikke kender til Paul Sinus og hans kunst, så synes jeg du skulle kigge forbi ham, han laver virkelig noget for enhver smag... Og vi er da begyndt at snakke om, at vi skal have et "sofastykke"...

3 kommentarer:

  1. Det er en rigtig fin gammel radio du har. Dine billeder er også flotte. Kan godt forstå du er glad for dem.

    SvarSlet
  2. Hold da op, hvor er det en dejlig radio. Jeg havde ikke lige gættet på, at den havde noget så "moderne" som kasettebånd =D
    Billederne er bare rigtigt flotte, og har da været mega billige.
    Knus Lonnie

    SvarSlet
  3. Skøøøn radio...lækre sprælfarve de billeder har.
    Anja

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...